Pressemeddelelse 29. juni 2009
Presse
29. juni 2009
SAMTIDSKUNST PÅ TVÆRS
Sæt kursen mod kunsten i havnen, højen, søen, torvet og træet, hvor fem kunst-udstillinger og mere end 50 aktuelle danske og internationale samtidskunstnere bliver præsenteret. Det er første gang så mange museer går sammen om at løfte et fælles projekt, der allerede nu tegner til at blive efterårets store kunst-begivenhed. Udstillingerne kaldes for KURS efter forbogstaverne i Kunstmuseer i Region Sjælland, og man kan besøge alle 5 udstillinger på én billet.
Fem kunstmuseer og en fælles kunstbegivenhed
Det er KUnstmuseer i Region Sjælland, der med udstillings- og samarbejdsprojektet KURS har skabt et stærkt kunst- og kultursamarbejde i regionen til glæde for museernes mange brugere, der nu kan se frem til den store kunstfestival.
Havnen, højen, søen, torvet og træet er de markører i landskabet, som udstillingerne udforsker. For KØS – Museum for kunst i det offentlige rum er udgangspunktet byens placering nær havnen, for Odsherred Kunstmuseum placeringen nær højen, Vestsjællands Kunstmuseum museets beliggenhed ved Sorø Sø, for Museet for Samtidskunst det omgivende torv, og for Fuglsang Kunstmuseum den omgivende park af træer.
Kunstnere
Både kendte og nye navne som Lise Harlev, FOS, Randi og Katrine, Jesper Just, Nanna Debois Buhl, Oliver van den Berg, Peter Land, Marike van Warmerdam, Eske Kath og mange flere er repræsenteret. De mange kunstnere leger med de sjællandske landskaber, hvor værkerne dukker helt uventet op og overrasker. Der er sydhavsøer i havnen, en 2m høj lokkeand i søen, en stjernekikkert på 4,5 m udført i træ og skitseprojektet til Olafur Eliassons 110 meter lange elipseform til at måle solhøjden.
Involvering af publikum via fotodelingssite
Allerede nu kan KURS’ første tiltag ses. Under navnet My Place er der åbnet et fotodelingssite, hvor alle interesserede kan dele billeder og lave udstillinger af egne og andres billeder om temaerne havnen, højen, søen, torvet og træet. Desuden er der lavet unikke tilbud om workshops til folkeskolernes 5.-10. klasser. Se myplace.kurs.dk
Et forundringsværk over landskabstemaerne
Med bidrag fra mere end 100 billedkunstnere, litterater, videnskabsfolk, filosoffer og arkitekter har de fem museer lagt det klassiske udstillingskatalog på hylden og i stedet valgt at udforme et forundringsværk. Forfatter som Jørgen Leth, Ib Michael, Naja Maria Aidt, Suzanne Brøgger og er nogle af de mange kunstnere, der i hænderne på en af redaktørerne bag Brøndums Encyklopædi, Morten Søndergaard, giver deres bud på, hvad de forbinder med de forskellige landskabstemaer. Bogen, der er et samarbejde med Gyldendal, fungerer som ”en sjette udstilling”.
Åbninger for publikum
Åbning af udstillingerne ligger forskudt for at give så mange gæster som muligt mulighed for at deltage. KURS: SØEN åbner 16. aug. / KURS HØJEN 23.aug. / KURS: HAVNEN 6. sept. / KURS: TORVET 5. sept. / KURS: TRÆET 4. sept. Det er muligt at købe fælles billet til udstillingerne.
For mere information
Pernille Sander, PR koordinator / 5667 6030 pernille.sander@koege.dk
Du er også velkommen til at kontakte museumslederne på de fem kunstmuseer:
Christine Buhl Andersen
KØS Museum for kunst i det offentlige rum
E-mail: christine.buhl.andersen@koege.dk
Telefon: 5667 6020
Jesper Knudsen
Odsherreds Kunstmuseum
E-mail: ohk@odsherreds-kunstmuseum.dk
Telefon: 59 65 24 23
Charlotte Sabroe
Vestsjællands Kunstmuseum
E-mail: cs@vestkunst.dk
Telefon: 57 83 22 29
Marianne Bech
Museet for Samtidskunst
E-mail: marianne@samtidskunst.dk
Telefon: 46 31 65 72
Anne Højer Petersen
Fuglsang Kunstmuseum
E-mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk
Telefon: 54 78 14 14
Tak til: Region Sjælland, Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen, Kunstrådets Billedkunstudvalg, Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg, Ny Carlsbergfondet, Højesteretssagfører Davids Legat For Slægt og Venner, Køge Kyst
|