- description
- Kunstmuseerne i Region Sjælland, KURS, består af KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Køge, Odsherreds Kunstmuseum, Asnæs, Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø, Museet for Samtidskunst, Roskilde og Fuglsang Kunstmuseum, Toreby, Lolland.
- robots
- index,follow
- DC.title
- Om KURS
|
Om KURSKunstmuseerne i Region Sjælland, KURS, består af KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Køge, Odsherreds Kunstmuseum, Asnæs, Vestsjællands Kunstmuseum, Sorø, Museet for Samtidskunst, Roskilde og Fuglsang Kunstmuseum, Toreby, Lolland. Kunstmuseerne har gennem de seneste år arbejdet frem mod en ny samarbejdsplatform, kaldet KURS, som med udstillingsprojektet KURS: HAVNEN, HØJEN, SØEN, TORVET, TRÆET manifesterer sig for første gang. De fem udstillinger er selvstændige med hvert sit tema og indbyrdes forskellige, primært samtidskunstneriske, fortolkninger heraf, men med en overordnet ramme til fælles: Udstillingerne forholder sig samlet til den decentralitet, som er museernes geografiske vilkår – her kunstnerisk udmøntet i temaerne: Havnen, Højen, Søen, Torvet og Træet – alle faste og genkendelige elementer i det landskabelige generelt, men også specifikt i forhold til det enkelte kunstmuseum, som selv har valgt sit tema. Udstillingerne bindes sammen af en shortguide, der fungerer som en guide til udstillingerne og deres lokaliteter i og uden for museerne. Short guiden er struktureret således, at hvert museum har fået en egen afdeling i publikationen, hvor der kort introduceres til udstillingen og vises et udvalg af de kunstnere og værker, der præsenteres i de forskellige udstillinger. En stor del af værkerne er stedsspecifikke og skabt til de aktuelle udstillinger, hvorfor flere af værkerne først etableres i ugerne op mod udstillingsåbningerne. Dette betyder, at flere værker er afbildet i form af modeller eller skitser til de endelige værker. Ved siden af short guiden har KURS også etableret et fælles interaktivt fotodelingssite www.myplace.kurs.dk og encyklopædien Af Sted, der kan betragtes som en samlende overbygning eller en ”sjette udstilling”. Tak til alle udstillingernes kunstnere, til offentlige og private tilskudsgivere og til projektkoordinator Christina Stenka Hellfach, som har sikret museerne fælles fodslag gennem hele processen. Christine Buhl Andersen Jesper Knudsen Charlotte Sabroe Marianne Bech Anne Højer Petersen |
1