- description
- Pressemeddelelse Museet for Samtidskunst 28. august 2009 Museet for Samtidskunst viser udstillingen KURS:TORVET Åbning: fredag den 4. september kl. 17-20 Udstillingsperiode: 5. september - 20. december 2009 Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet
- robots
- index,follow
- DC.title
- KURS:TORVET - Pressemeddelelse 28. august 2009
KURS:TORVET - Pressemeddelelse 28. august 2009Pressemeddelelse Museet for Samtidskunst Museet for Samtidskunst viser udstillingen KURS:TORVET Åbning: fredag den 4. september kl. 17-20 Torvet er det åbne rum i byens midte, som rummer talende og handlende mennesker, marked og avissælgere, koncerter og cafeer. Men hvad er torvet for et sted? Otte kunstnere og kunstnergrupper etablerer hver især i installationer, videoværker og lydværker en dialog med torvet på udstillingen KURS:TORVET. Udstillingen bevæger sig fra udstillingslokalerne ud på det nærliggende torv Stændertorvet og byens ældste torv Hestetorvet. Kunstnerne trækker linjer gennem de forhistoriske lag og tilføjer nye erindringer, sociale mellemkomster og utopiske fremtidsforestillinger. På eksperimenterede vis er de med til at udvide vores syn på torvet og udvikle nye rumoplevelser og bevægelsesmønstre i byrummet. I aftenmørket kan publikum på en stor skærm ved indgangen til Det Kongelige Palæ opleve værket Roskildes Parahistorie, hvor kunstnerne Anders Bojen & Kristoffer Ørum lader en tekstmaskine genskrive Roskildes sidste 1000 års uofficielle historie. Overfor på Stændertorvet står et byggeskilt, der er værket Under Construction af Peter Holst Henckel som sammen med værket Political Family Tree inde på museet peger på torvet som en politisk skueplads med rødder i fortiden og udsigt til fremtiden. Stændertorvet er også med i Nanna Debois Buhls værk Kære Du. Jeg kommer paa Søndag, hvor nye og gamle postkort med billeder af torvet viser ændringer i måden at afbillede torvet på, og teksten bag på kortet fortæller om ændringer i sprogbrug. I Rune Søchtings lydinstallation Lydspejlinger på Hestetorvet er torvets ekko et billede på, hvordan historien vender tilbage til os forandret og fremmed. Dette forhold optræder også i Lise Harlevs diasshow All distances seem shorter, hvor erindringen om barndomsstedet står i kontrast til den faktiske virkelighed. Matthew Buckinghams videoinstallation A Man of the Crowd trækker historien op til nutiden og viser en ung mand, fører beskueren rundt i en urban refleksion af forfølgelse og spejling. Videoværket Ingen Mand er en ø af Jesper Just udfolder forholdet mellem ensomhed og fællesskab med byrummet som kulisse. Og torvet forvandles fra en provinsiel plads til en storslået afskedsportal i værket The Burial of the Last Queen of Denmark. Det er et lille mekanisk teater af kunstnergruppen benandsebastian som viser et fremtidigt scenarie: begravelsen af Danmarks sidste dronning. Kunstnerliste: Anders Bojen & Kristoffer Ørum, benandsebastian, Jesper Just, Lise Harlev, Nanna Debois Buhl, Matthew Buckingham, Peter Holst Henckel og Rune Søchting Tak til: MUMOK Museum Moderner Kunst, Murray Guy Gallery, HEART Herning Museum of Contemporary Art, Scanglas, Total Produktion, Roskilde Museum, Roskilde Kommune og Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. Af Sted: I tilknytning til udstillingen udgives en bog, der fungerer som et sjette udstillingssted. Forfattere som Jørgen Leth, Ib Michael, Naja Maria Aidt og Suzanne Brøgger er nogle af de mange kunstnere, der i hænderne på en af redaktørerne bag Brøndums Encyklopædi - digteren Morten Søndergaard - giver deres bud på, hvad de forbinder med de forskellige landskabstemaer. Pris: 349 kr. KURS: Udstillingen er en del af KURS (KUnstmuseerne i Region Sjælland). Pressebilleder og yderligere information om KURS:TORVET og de øvrige KURS-udstillinger kan hentes på www.kurs.dk Yderligere oplysninger: |

1